Il Pastore di San Giuliano 2013

 

Il Pastore 13,5%

Vinkup fra danske Peter Vinding-Diers.
Det er en elegant vin med flot dybrød farve, frugtrig bouqet af ribs, kirsebær og jordbær, kompleks og fyldig smag, som ikke er domineret af træ, samt en lang og behagelig eftersmag.
God til: oksesteg og fuglevildt med brunede kartofler (fordi vi er danskere). Når I har drukket begge flasker, prøv så at udtale navnet!

Il Pastore laves af Giuseppe Paterno Castello og den verdensberømte danske vinmager, Peter Vinding-Diers. Peter er født i 1943 og er landbrugsuddannet, og han har om nogen opnået stor berømmelse i vinens verden.
Han har i 35 år arbejdet som winemaker - ingen dansk vinmand har lavet vin i længere tid end ham, så han kan med rette betegnes som 'vinbranchens danske veteran'.

Vinen er opkaldt efter fårehyrden ('Il pastore' på italiensk), Pippo Giuliano, der arbejder på det sicilianske gods San Giuliano, hvor Giuseppe Paterno Castello og Peter Vinding-Diers laver deres vine Due Normanni, Don Rudolfo og Il Pastore.
Uden Pippo ville livet på gården ikke være det samme. I det tidlige forår står han i vinkælderens dør med en håndfuld vilde asparges, og ved påsketid er han der med et lam, og hver fredag tilbereder han sin berømte Ricotta ost i et hjørne af stalden. Spiser man den med et par dråber af gårdens egen olivenolie og et glas vin, er det som at være i himlen. Pippo kigger tit indenfor, når der arbejdes i kælderen - og han er en velkommen gæst. Når han smager på vinen, runger hans stemme med generationers viden. Derfor hædres han med denne vin, som kaldes "Il Pastore di San Giuliano".

Vinen er hovedsageligt produceret af stedets lokale druesort, Nero d'Avola (80%) samt 20% andre druer. Alle druerne er håndplukkede og derefter sorteret, drue for drue, inden de er kommet i gærtankene. Kun de absolut bedste druer er anvendt.
Som Peter Vinding-Diers selv udtaler: "Det er en vin til et godt øjeblik med gode mennesker omkring sig." Man skal bare lige huske at dekantering er nødvendig for at undgå det naturlige depôt, der opstår, fordi vinen er ufiltreret.
Denne velstrukturerede vin kan udmærket drikkes nu, men har samtidig et godt henlægningspotentiale på min. 6 - 8 år.

 

  • Lagerstatus: PÅ LAGER
  • Produkt: rødvin
  • Leveringstid: 2-5 dage (gælder ikke Pingus vin)
  • Gratis fragt ved køb på over 6 valgfrie vin

Andre kiggede også på